hjem
english
Nye perspektiver på
Psykologisk sundhed og udvikling i organisationer
Vi forbinder ofte psykologisk sundhed med psykologiske problemer, men hver eneste forløsning af en psykologisk udfordring, fortæller også en historie om udviklingen af en psykologisk egenskab eller færdighed.

- Vejen ud af depression kræver selvforståelse, selvaccept og at komme i kontakt med en følelse af mening og værd.

- At overvinde angst kan kræve en stor portion mod, vilje til at bevæge sig ind i det ukendte og en stærk tro på, at det giver mening at arbejde mod en bedre fremtid.

- Håndtering af arbejdstress kan kræve en god forståelse af kroppens nervesystem og hvordan vores psykologiske oplevelse af verdenen ændrer sig, når vi er stressede. 

Hvis vi gerne vil støtte ansatte i at trives, i at bibeholde eller finde psykologisk sundhed, i at forebygge stress og fastholde deres job, bør vi støtte dem i at udvikle ovennævnte egenskaber og psykologiske kapaciteter.

Psykologiske egenskaber og kapaciteter er ikke kun afgørende for at forebygge psykologiske problemer og stress; de er gavnlige for vores trivsel, arbejdskraft, motivation og således det overordnede psykologiske miljø på arbejdspladsen.
Virksomheder har brug for medarbejdere, der:

- har en god forståelse for dem selv,

- som kan beholde overblikket i svære situationer,

- som kan motivere sig selv,

- som tror på at det giver mening at arbejde med en bedre fremtid,

- som har mod til at udforske nye muligheder

- og som har en stærk følelse af formål og mening i forbindelse med deres arbejde. 

Fra dette perspektiv står det klart at forebyggende arbejde kan betragtes som udviklende arbejde. Som noget der har et formål i sig selv og måske burde være en naturlig del af alle virksomhedskulturer.

Ved siden af disse betragtninger er det vigtigt at forstå, at alle psykologiske egenskaber nævnt ovenfor relaterer sig til det enkelte individs indre private verden.

Psykologisk udvikling er en personlig rejse, som hverken kan eller bør blive forsøgt kontrolleret eller mekaniseret. Psykologisk udvikling fordrer en oplevelse af autonomi og at ens indre oplevelse af verdenen er i ens egne hænder og under ens egen suverænitet.

Fordi psykologisk udvikling fordrer en oplevelse af autonomi og muligheden for anonymitet og fordi sådan udvikling tager tid, kan det være svært at opnå de ønskede resultater med et weekend-kursus eller top-down regulering af virksomhedskulturen.
Grupper og sociale miljøer
Alle psykologiske egenskaber tager udgangspunkt i det enkelte individs psyke, men vores psykologiske oplevelse af verden og vores psykologiske helbred er yderst forbundet med og afhængigt af vores sociale omgivelser. Det er derfor afgørende at skabe en forståelse for, hvordan vi bedst støtter psykologisk sunde og udviklede fællesskaber.  

Det kan være svært at introducere god opførsel, gode former for kommunikation og omsorgsfuld adfærd i sociale grupper. Forandring og udvikling af sociale grupper har brug for en fleksibilitet, der kan favne individuelle forskelligheder, individuelle kommunikationsformer og individuelle måder at udtrykke support og omsorg.

ARCHIVE by AVi giver os mulighed for at engagere sociale grupper i at udvikle socialpsykologiske egenskaber samtidig med at individuelle forskelligheder kan gives plads. Vi har mulighed for at støtte sunde fællesskaber og samtidig bibeholde individuel oplevelse af autonomi og anonymitet. 

Når vi bruger  ARCHIVE by AVi til at støtte psykologisk sundhed i virksomheder kan vi skabe intervention, der kan håndtere komplekse dynamikker mellem det enkelte individ, sociale grupper og ledelse.
Nye tilgange til:
Psykologisk dataindsamling
Traditionelt har indsamling af psykologisk data på ansatte været særligt orienteret mod personlighedstræk og intelligenskvotienter. Formålet har ofte været at ansætte de rigtige individer og at hjælpe ansatte med at udvikle sig på særlige områder. Næsten alle interview-redskaber, tests og eksaminationer er baseret på spørgmål, der adresserer forskellige psykologiske konstrukter, fra forskellige vinkler. Sådanne tests er designet til at kunne beskrive et træk, en tendens eller en kapacitet så præcist som muligt. 

Lad os se nærmere på nogle af de udfordringer, der knytter sig til denne traditionelle tilgang til psykologisk dataindsamling.

Formålet med præcise beskrivelse af psykologiske træk hos et menneske er at opnå en slags kontrol. Denne tilgang er meningsfuld i mange videnskabelige felter, herunder fysik og biologi, men den kan blive problematisk, når vi arbejder med psykologi og menneskelig adfærd. Når vi introducerer en ide om kontrol i arbejdet med psykologiske forhold ender vi automatisk med at behandle det menneskelige subjekt som et objekt.

En sådan praksis kan under visse omstændigheder være anvendelig, men den er problematisk for indsatser, der ønske at fremme og forebygge generel trivsel og psykologisk sundhed på arbejdspladser. Vi står således overfor spørgsmålet om, hvordan vi kan indsamle meningsfuld psykologisk data uden at objektivere den ansatte og samtidig støtte til den ansattes oplevelse af autonomi samt den ansattes krav på anonymitet.
I ARCHIVE by AVi har vi integreret indsamling af psykologisk data med undervisning om forskellige psykologiske temaer. 

Denne tilgang giver os en unik mulighed for at støtte app’ens brugere i at dele deres tanker, følelser og oplevelser. Når en bruger bliver guidet til at reflektere over et psykologisk koncept som fx autoritet, kommunikation, rolle-tvetydighed eller oplevelser af retfærdighed, støtter vi den ansatte i at kunne udtrykke sig om ofte komplekse og utilgængelige emner. Det ville ikke være logistisk tilgængeligt at undervise ansatte i et psykologisk emne og at bede dem meditere over deres personlige oplevelser med dette emne, for endeligt at kunne svare på et par spørgsmål. 

Fordi vores dataindsamling er integreret i det forebyggende arbejde bliver det også muligt at designe vores spørgsmål med henblik på at engagere og involvere vores brugere i den forandring, de ønsker at se på deres arbejdsplads. Vores dataindsamling bliver en kommunikationsvej for ansatte frem for et objektiverende kontrolredskab.

Sidst skal det bemærkes at ARCHIVE by AVi’s undersøgelsesmodel er indkodet separat fra øvrig brugerinformation og vi skal således ikke bruge anden information fra vores brugere end deres arbejdsplads eller afdeling, når de besvarer spørgsmål. På den måde beskytter vi brugerens anonymitet og brugerens  oplevelse af tryghed i forbindelse med at dele eventuelle svære eller følsomme tanker og oplevelser.    
Data-indsamling med AVi
Vi har gennemgået de udfordringer og problemer der kan være forbundet med traditionel indsamling af psykologisk data vedrørende psykologiske træk og intelligens. Vi har berørt hvordan undersøgelsesdesign, hvis endemål er kontrol frem for samarbejde, bremser god støtte af sund psykologisk udvikling. Med ARCHIVE by AVi har vi skabt et undersøgelsesdesign, der har til formål at engagere alle parter og at skabe sund kommunikation mellem alle parter. Vi har opnået dette design dels ved at udnytte nutidens teknologiske muligheder og dels ved at integrere undersøgelsen i støttende og forebyggende redskaber, der kan anvendes af brugeren på brugerens egne præmisser.

Med ARCHIVE by AVi som kommunikationsredskab kan vi skabe psykologisk data, der kan hjælpe sociale gruppe med at forme sunde fællesskaber og støtte ledelsesbeslutninger, der kan fremme, udvikle og beskytte psykisk sunde arbejdspladser.
Intervention på forskellige niveauer
Psykologisk sundhed og udvikling berører alle niveauer af en virksomhed og god intervention skal designes med forståelse for dynamikken mellem ansat, kultur og ledelse. Med ARCHIVE by AVi har vi et setup, der kan opnå netop dette.

- Vi kan støtte det enkelte individ med redskaber og undervisning, der kan bruges på den ansattes egne præmisser, med autonomi og anonymitet.

- Vi kan introducere sunde og stærke ideer og forståelsesrammer på tværs af individer og herigennem støtte fællesskaber i at udvikle støttende forbindelser.

- Med AVi ARCHIVE kan vi samle information som lederskabet kan bruge til at skabe sund forandring.

- Og vi kan støtte ledere i at få kendskab til de behov en given arbejdsplads har brug for at få dækket for at skabe eller bibeholde et psykologisk sundt arbejdsmiljø.
AVi21
Hvordan vi hjælper børn og unge
med at finde vej gennem livet
AVi har en separat afdeling, hvor vi arbejder med psykologisk sundhed i skoler, særligt i Københavns kommune. Vi har udviklet en særlig tilgang, der hjælper børn og unge med at udforske og forstå psykologiske emner herunder, behov, grænser og tryghed. Vores undervisningsmaterialer er blevet brugt af en lang række skoler i København og vi arbejder fortløbende med at støtte skoler og andre institutioner på området for psykologisk sundhed.